Persondatapolitik

Bodycams

Bodycams (kropsbårne kamera)

Vi ønsker at skabe trygge rammer for vores P-vagter, hvorfor vores P-vagter er udstyret med et bodycam (kropsbårne kamera), der kan blive brugt til at forebygge og opklare episoder med vold og trusler mod P-vagterne.

 

Hvilke personoplysninger vi behandler om dig 

De oplysninger vi behandler om dig er lyd- og billedeoptagelser af dig. Vi får oplysninger fra optagelserne med kameraerne som P-vagterne bærer. Der sker kun optagelser, når kameraet er aktiveret. Det kan ses ved, at kameraet lyser. Optagelserne kan indeholde strafbare forhold. 

 

Formålene og retsgrundlaget for behandling  

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne forebygge og opklare episoder med trusler og vold med vores p-vagter. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af legitim interesse. Den legitime interesse er et sikkerhedshensyn overfor vores p-vagter, herunder forebyggelse og opklaring af episoder med trusler og vold. 
Oplysninger om strafbare forhold behandles mht. at varetage en berettiget interesse efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og databeskyttelsesforordningens artikel 10.  Den berettigede interesse er et sikkerhedshensyn overfor vores p-vagter, herunder forebyggelse og opklaring af strafbare forhold.

 

Modtagere (deling af dine oplysninger)  

Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder i form af politiet og domstolene. 
Desuden benytter vi de af vores databehandlere (leverandører), der leverer løsninger til sikker opbevaring og videregivelse af optagelserne. Databehandleren behandler udelukkende personoplysninger efter instruks fra Q-Park, og må derfor ikke anvende personoplysningerne til egne formål.
Vi anvender databehandlere, hvor der kan forekomme tredjelandsoverførsler til tredjelande, dvs. lande udenfor EU/EØS. Overførselsgrundlaget er EU-Kommissionens standardkontrakt med databehandlerne. Derudover er der suppleret med ”supplerende sikkerhedsforanstaltninger”, hvor dette er påkrævet.

 

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer optagelser fra vores bodycams i 30 dage, hvorefter optagelserne slettes. Optagelser der skal anvendes i forbindelse med straffesager opbevares indtil de er overgivet til de relevante offentlige myndigheder.
arrow