Den verdenskendte restaurant Noma er kåret til verdens bedste restaurant fire gange. Siden 2018 har restauranten kørt med et sæson-koncept, der deler året ind i tre sæsoner,og hvor menuen matcher sæsonens råvarer.
Fra januar indtil starten af sommeren er der fokus på skaldyr. Fra sommeren til starten af efteråret, er det grøntsager der er i fokus. Derefter er der fokus på vildt- og skov, indtil januar. Det nye Noma har egen have og udsigt over Christiania. Restauranten har kun plads til 40 gæster, og har åbent fire dage om ugen (onsdag til lørdag). De har som noget nyt også 4 ventelistede pladser til studerende, der med et gyldigt studiekort kan få madoplevelsen til 1500 kroner.
Rene Redzepi er køkkenchef på Noma, der excellerer i det nordiske køkken. Der hentes superb råvarer fra Island, Færøerne, Grønland og selvfølgelig Danmark, og der stilles tårnhøje krav til leverandørerne.Redzepi har arbejdet på flere restauranter, der har været tildelt de maksimale tre stjerner (blandt andet El Bulli). Så det er ikke nogen overraskelse, at Nomas mad er helt fantastisk. Noma er en af verdens mest populære restauranter, så det er vigtigt at bestille bord mange måneder i forvejen.