Høst byder på en kulinarisk oplevelse med nordiske råvarer og sæsonens grønt. Retterne balancerer det rustikke og elegante med en stor velsmag. Interiøret med rå murstensvægge og danske designmøbler afspejler køkkenets evne til at kombinere stringens og landlighed. Høst har modtaget flere internationale designpriser, herunder verdens bedst designede restaurant ved Restaurant & Bar Design Awards og verdens smukkeste restaurant af det amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure.