Børsen, som er en af Københavns ældste bygninger, blev opført af Christian IV for at sætte gang i Københavns handel. Dengang husede Børsen boder med handelsvarer, der blev læsset af skibe fra kanalen. Bygningen har unikke arkitektoniske karakteristika som svungne gavlpartier og sandstensindfattede vinduer, samt det kendte dragespir med de fire snoede dragehaler, der har tre kroner på toppen. De symboliserede storriget Danmark, Norge og Sverige. I dag ejes Børsen af Dansk Erhverv og bliver blandt andet brugt til konferencer, fester seminarer og andre events.