Det tidligere Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 efter mere end 150 år med fængselsdrift og åbnede i 2012 som oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET. På få år lykkedes det at skabe en både national og international anerkendt ramme for kultur og events. FÆNGSLET lægger i dag hus til et prisbelønnet fængselsmuseum, overnatning, store koncerter, events, kulturfestivaler, møder og konferencer, kontorudleje, et brasserie, fodboldgolf og Locked Escape Rooms.