Spisehuset i Kulturværftet er et lyst og indbydende spisested med en afslappet atmosfære og en fantastisk udsigt over Helsingørs Kulturhavn. Om sommeren kan du også nyde maden under åben himmel.
Kærlighed til kvalitetsråvarer, økologi og bæredygtighed er omdrejningspunktet hos Spisehuset. Her kan du nyde en god kop kaffe, et stykke kage eller en lækker frokost – både ude og inde.
Menuen byder på lette caféretter, kvalitetskaffe og te samt et stort udvalg af kager, hvor mindst 50 % af råvarerne er økologiske og bæredygtige.