Gå en tur på Aalborg Havnefront og nyd den visionære storbystemning. Oplev det rige kulturliv, de flotte bygninger og de mange store områder der er oplagte til socialt samvær. Se det verdensberømte Utzon Center, tegnet af Jørn Utzon, det gamle kraftværk Nordkraft og det fantastiske Musikkens Hus.
Du kan også nyde Havnefronten i Jomfru Ane Parken, som især i sommerhalvåret er meget besøgt, eller gå ned forbi det gamle Aalborghus Slot og mærke den historiske stemning.